I de senere år har vi oplevet et sandt "boom" i diagnoser af opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (ADHD). Denne stigning er sket i særlig grad blandt voksne; personer, der har tilbringt en stor del af deres liv med at føle sig "anderledes", ustabile eller misforståede, og som endelig formår at sætte ord på, hvordan deres hjerne fungerer.
At have ADHD er ikke et spørgsmål om holdning, manglende indsats eller dårlig opdragelse. Det er et spørgsmål med et dybt biologisk fundament. Og det mest fascinerende er, at netop denne biologi, skrevet i vores gener og moduleret af miljøet, er det, der i dag gør os i stand til bedre at forstå lidelsen og finjustere den medicinske behandling for at forbedre livskvaliteten for neurodivergente personer.
Hvorfor er ADHD "familierelateret"?
Enhver, der har ADHD eller lever sammen med en, der har det, vil hurtigt genkende de samme mønstre hos andre medlemmer af deres familie. Det er ikke et tilfælde.
ADHD er en af de tilstande med højest arvelighedsgrad, som ligger mellem 70 % og 80 %. Det betyder, at hvis en far eller en mor har ADHD, er der stor sandsynlighed for, at deres barn også vil udvise denne neurodivergens.
Ikke desto mindre er genetikken bag ADHD kompleks. Der findes ikke "ADHD-genet". Det er en polygen tilstand, hvilket betyder, a der er involveret flere gener, som interagerer tæt med miljøet. En stor del af disse gener er involveret i den måde, hvorpå vores hjerne styrer vigtige neurotransmittere som dopamin og noradrenalin, der fungerer som det sande "brændstof" for vores evne til koncentration, motivation og impuls kontrol.
Den store udfordring ved ADHD
Enhver, der lever med ADHD, ved, at det er en lettelse at få en diagnose, men at starte på medicin er som regel en sand rutsjebane tur.
Den traditionelle proces er baseret på prøv-og-fej-metoden (trial-and-error). Det, der ændrer én persons liv til det bedre fra dag én, har muligvis ingen effekt på en anden, eller endnu værre, kan forårsage uacceptable bivirkninger, som får personen til at opgive behandlingen.
Hvorfor sker dette, når diagnosen er den samme? Fordi hver enkelt lever behandler og omsætter (metaboliserer) lægemidler med forskellig hastighed. Derudover er hver hjerne unik og kan reagere forskelligt. Og det er her, genetikken kan yde en vigtig hjælp.
Farmakogenetik og atomoxetin
Farmakogenetik er den videnskab, der studerer, hvordan dine gener påvirker den måde, din krop reagerer på medicin på. I tilfælde af ADHD er denne information vægtet i guld.
Et af de mest udskrevne og effektive ikke-stimulerende lægemidler til håndtering af ADHD er atomoxetin. Dens funktion er at hjælpe med at opretholde stabile niveauer af noradrenalin i hjernen, forbedre opmærksomheden og reducere impulsivitet.
Men for at atomoxetin kan fungere korrekt, skal den omsættes (bearbejdes og udskilles) af leveren. Den ansvarlige for at udføre dette arbejde er en enzymatisk "maskine" kaldet CYP2D6-enzymet. Afhængigt af den genetik, du er født med, vil dit CYP2D6-enzym arbejde i et andet tempo, og resultaterne af din genetiske analyse fra tellmeGen vil afsløre det for dig:
- Hvis du er en langsom metaboliser: Hvis du tager standarddosis, vil lægemidlet ophobe sig i dit blod, og risikoen for at opleve bivirkninger (såsom kvalme, ekstrem træthed eller svimmelhed) vil skyde i vejret.
- Hvis du er en ultrabrugs-metaboliser (eller ultrarhurtig metaboliser): Din krop fjerner lægemidlet så hurtigt, at medicinen ikke når at udføre sit arbejde i hjernen. Du vil føle, at "den ikke har nogen effekt".
At kende din farmakogenetiske profil giver dig magten som patient. Det udmønter sig i at spare måneder med frustration, drastisk reducere lægebesøg til justering, undgå ubehagelige bivirkninger og optimere dine udgifter på apoteket.
Hvis du har ADHD og overvejer at starte en behandling eller ændre den nuværende, bør du tjekke dine genetiske oplysninger for at gå sikkert til værks.
Gør dine genetiske oplysninger til en allieret for din behandling. Opdag, hvad dine gener siger om din reaktion på lægemidler.
